Nykøbing FC sejrede igen i Valby, da det lørdag eftermiddag blev til en 0-1-sejr over BK Frem efter et tidligt mål af Emmanuel Ogude.
Der var næsten ikke et øje tørt for fodboldromantikerne lørdag eftermiddag, hvor traditionsklubben fra BK Frem tog imod Nykøbing FC.
Solen stod flot hen over stadion, der var masser af folk på lægterne, og der emmede bare af fodbolden rundt om og i Valby Idrætspark, hvor NFC skulle forsøge at følge op på den seneste kamp, hvor det blev til en sejr over HIK.
Den gode følelse blev taget med ind til kampen fra start af, hvor BK Frem havde store problemer med at komme på bolden i de indledende minutter. Da de så endelig kom de, så blev de farlige for dem selv.
Efter 4 minutter fik hjemmeholdet bolden i egen forsvarszone, hvorfra en aflevering tilbage til målmanden blev alt for kort. Emmanuel Ogude læste situation godt og kom først på bolden og fik prikket den. Målmanden fik handsken på, men kunne ikke forhindre, at returen endte løs foran det helt tomme mål. Herfra kunne Ogude stille og roligt prikke bolden i netmaskerne til en tidlig føring.
Drømmestart for Nykøbing FC, der ikke kunne ønske sig en bedre start på opgøret.
Målet til NFC virkede dog til at vække hjemmeholdet, og værterne kom bedre med i opgøret i en særdeles livlig start på kampen.
BK Frem blev farligere og farligere, og efetr 12 minutter måtte Marco Brylov finde en fin redning frem på en afslutning fra en spids vinkel.
Den gode Frem-periode blev langsomt til et tungere og tungere pres rundt om NFC-målet, og efter 16 minutter måtte Marco Brylov have overliggeren til hjælp på et missil af et langskud fra hjemmeholdet.
Presset aftog en anelse i de efterfølgende 10 minutter, men det var fortsat hjemmeholdet, der var mest på kuglen og var farligst.
Efter 26 minutter måtte NFC da også igen have hjælp af en af stolperne, da en Frem’er flot vendte i feltet og tog chancen mod det lange hjørne. Denne gik ramlede bolden ind i indersiden af stolpen og dumpede ned for fødderne af Marco Brylov.
Nykøbing FC var dog ikke deciderede fremmede i hjemmeholdets ende, og efter 36 minutter fik Oliver Angus da også sendt et godt forsøg afsted fra distancen. Midtbaneslideren forsøg havde retning mod hjørnet, men i sidste ende voldte forsøget fra de omkring 30 meter ikke de store problemer for målmanden.
Som første halvleg skred frem, fik Nykøbing FC bedre og bedre fat i kampen igen, og hjemmeholdet måtte endda hive i nødbremsen af et par omgange og indkassere to gule kort. NFC lå hele tiden og lurede på en udbygning af føringen.
Det blev dog ikke til flere mål i første halvleg, hvorfor det var NFC, der kunne gå mest tilfredse til pause med en 0-1-føring.
Hjemmeholdet foretog to udskiftninger i pausen, og de kom da også væltende ud til anden halvleg. Nykøbing FC-defensiven stod dog godt imod, og langsomt fik NFC’erne atter bedre styr på kampen.
Efter 53 minutter hev Oliver Angus flot en løs bold ned i Frem-feltet, hvorefter han tog en træk og afsluttede resolut mod det lange hjørne. Målmanden fandt dog en fin redning frem og holdt flot forsøget.
Få minutter senere troede mange i Valby Idrætspark, at hjemmeholdet skulle reduceres til 10 mand, da en Frem-spiller gik alt for hårdt til Lucas Nyman og allerede havde et gult kort. Dommeren nøjedes dog med at give en henstilling.
Kampen fik herefter et nøk op i intensitet, og man mærkede også tydeligt kampens store tabelmæssige betydning for hjemmeholdet, der kæmper for livet i 2. division.
Efter 65 minutter havde der været stilstand ift. chancer i det meste af anden halvleg, og nærkampe samt dueller spillede nu en nøglerolle i kampen. BK Frem var dog mest på bolden og pressede på for den, for dem, forløsende og udlignede scoring.
Efter 69 minutter var NFC ved at gøre det lidt for nemt for værterne, da bolden blev smidt væk centralt, og en Frem’er kunne storme uhindret mod Brylovs mål i højresiden. Frem’eren trykkede af, men Brylov stod stærkt ved forreste stang og reddede til hjørnespark.
Oliver Angus spillede en stor kamp denne eftermiddag, og han havde i den grad også bud efter flotte langskudsmål. Efter 71 minutter tog han igen chancen, og denne gang blev forsøget rettet lidt af, hvorfor den var ved at snyde målmanden. Keeperen fik dog akkurat fingerspidserne på, hvorfor han kunne vippe forsøget til hjørnespark.
Med et lille kvarter igen virkede Nykøbing FC som et hold i kontrol. Bolden blev kørt fint rundt, og hjemmeholdet havde svært ved at tilspille sig chancer. Efter 78 minutter kom de dog frem til en lille en af slagen, da en indlæg i mellemhøjden blev headet mod kassen. Marco Brylov kunne dog stille og roligt vinke den over mål.
Tættere på var det to minutter senere, da et farligt indlæg blev slået ind i feltet, hvor Oscar Gärtig havde en en-mod-en duel. Indskiftede Gärtig pressede angriberen flot og fik forstyrret afslutning så meget, at den gik et godt stykke over mål.
I kampens sidste minutter begyndte BK Frem at presse lidt mere på, og efter 85 minutter troede de fleste i Valby Idrætspark, at udligningen var i kassen. Et frispark blev slået til bagerste stang, hvor bolden hoppede og dansen nær mållinjen. NFC fik dog clearet i sidste øjeblik.
Det blev heldigvis sådan en dag, hvor bolden var ikke ville ind for BK Frem. Nykøbing FC sloges for trøjen og krigede den hele vejen i hus, hvorfor det for anden gang i træk blev til en sejr.
Næste opgave er endnu en udekamp, når turen går til FC Helsingør.
BK Frem – Nykøbing FC
31.05.25 Kl. 14:00 i Valby Idrætspark
2. division, 30. spillerunde.
0-1 (0-1)
0-1, Emmanuel Ogude (3 min)
Nykøbing FC: Marco Brylov, Oliver Svendsen, Villads Mølgaard (60. Oscar Gärtig), Kasper Jensen, Peter Ullum, Oliver Angus, Lucas Nyman (60. Mikkel Basse), Mikkel Dahl (85. Milas Frederiksen), Marcus Hansen (81. Laurits Jensen), William Lohse (60. Emil Wass), Emmanuel Ogude.

