Næstved Boldklub – Nykøbing FC

Maglemølle Storhallen

UDE

lør 15 februar 2025 12:00

Træningskamp

Seneste nyt

Remis i medrivende arvefjendeopgør

af

Det skortede ikke på chancer i dagens arvefjendeopgør, men begge hold nøjedes med at score et enkelt mål, hvorfor kampen endte 1-1.

Sikke en kamp som 1.423 tilskuere i dag fik i Lollands Bank Park.

Allerede inden kampe summede stadion af forventning til arvefjendeopgøret mod Næstved, og kampen skuffede da heller ikke, da det blev en yderst chancerig og intens affære.

Allerede efter to minutter kom Næstved til kampens første chance, da et indlæg blev sendt i feltet fra venstresiden. Mileta Rajovic headede dog snært forbi Morten Banks mål.

Næstved kom i det hele taget ud med bulder og brag til kampen, men langsomt fik NFC arbejdet sig ind i opgøret.

Efter små 10 minutter kom Ahmed Hassan frem til en stor chance efter fremragende kombinationer i Næstved-feltet, men målmand Nicklas Dannevang tog godt fra.

Kort efter havde Luca Kjerrumgaard af to omgange bud efter et føringsmål, men afslutninger pev forbi målet.

Der var i det hele taget ikke voldsomt med spil mellem felterne i dagens kamp, da det derimod gik hurtigt frem og tilbage mellem felterne.

Efter 16 minutter fik gæsterne kampens foreløbigt største chance, hvor først stolpen og dernæst Elias Gärtig inde på stregen måtte tage fra.

Emilio Simonsen boltrede sig gevaldigt i første halvleg, og midtvejs i første halvleg tvang han igen Næstveds målmand ud i en god redning fra en spids vinkel.

Kort efter var det så i modsatte ende, at det var ved at gå galt, da et afrettet forsøg endte for fødderne af en helt fri Næstved-spiller. Morten Bank tog dog godt fra på ny.

Efter en halv time tog chancerne for alvor fart, og det blev mere og mere ufatteligt, at der stadig stod 0-0 på måltavlen.

Først kom ’De Grønne’ frem til et godt tilbud efter et cutback i NFC-feltet, men Morten Bank læste afslutningen.

Kort tid efter fik Marcus Backmann så en endnu større mulighed, da han snød offsidefælden og kom først på et indlæg. Backmanns helflugtende forsøg på at prikke det indadskruede indlæg i nettet, endte dog lige på Næstved-målmanden.

Begge hold gik dog målløse fra første halvleg, selvom det snarere havde lignet en 2-2-kamp i de første 45 minutter.

Intensiteten dalede ikke efter pausen, og Nykøbing FC kom da også fantastisk ud til anden halvleg.

Mathias Gehrt kom på bolden inde centralt, hvorefter han sendte kuglen ud til Kasper Jensen på højrekanten. Jensen slog et knivskarpt indlæg ind mod Luca Kjerrumgaard, som ned mod Næstved-fansenes ende pandede føringsmålet i nettet til 1-0.

Optimismen boblede herefter, men glæden varede desværre kort.

Efter 53 minutter smed NFC en bold foran eget felt, hvor alle NFC’ere var på vej fremad. Det fangede Morten Bank på mellemhånd, hvorfor Magnus Häuser flot kunne sende bolden i en stor bue over målmanden, som intet kunne stille op.

Næstved fik herefter momentum, og NFC blev presset tilbage på banen. Mileta Rajovic kom efter 56 minutter frem til en stor chance, men Morten Bank diskede op med en stor redning.

NFC viste dog også momentvist tænder, og efter 62 minutter modtog Ahmed Hassan bolden inde i Næstved-feltet. Med ryggen mod mål, blev der revet og flået godt og grundigt i Hassan, men i sidste ende kom han ud i en for spids vinkel, hvorfor chancen løb ud i sandet.

Næstved var for det meste på kuglen i den sidste halve time, men sjældent formåede de at blive farlige.

Det blev de dog efter 82 minutter, hvor Morten Bank måtte diske op med en regulær verdensklasseredning på et forsøg ved bagerste stang fra Mileta Rajovic.

Nykøbing FC var hårdt presset i slutfasen, men det blev ikke til flere store chancer fra gæsterne.

Begge hold måtte derfor nøjes med et enkelt point efter en fremragende fodboldkamp, hvor intensitetn i arvefjendeopgøret blev vist flot frem.

Nykøbing FC – Næstved

12.11.22 Kl. 15:00 i Lollands Bank Park

17. Spillerunde i NordicBet Ligaen.

1-0 (0-0)

1-0, Luca Kjerrumgaard (46 min)

1-1, Magnus Häuser (53 min)

Nykøbing FC: Morten Bank, Kasper Jensen, Elias Gärtig, Marcus Backmann, Thor Høholt, Victor Christiansson, Mads Carlson, Mathias Gehrt, Emilio Simonsen, Ahmed Hassan (75. Ole Jakobsen), Luca Kjerrumgaard.