Lørdag fik alle i NFC en slem forskrækkelse, men heldigvis har Rasmus Johnsen det godt igen, og han var til stede på Stadion Lohmülle til dagens træningskamp.
Lørdagens kampe ved Belt Cup blev spillet i skyggen af Rasmus Johnsens ildebefindende en halv time inde i den første kamp mod 1. FC. Phönix Lübeck.
Heldigvis var Rasmus i bedring allerede, da han blev kørt på hospitalet, og efter diverse tests stod det klart, at det var et slag/vrid i ryggen, der havde ramt nogle nervebaner og fik Rasmus til at besvime.
Sent lørdag var Rasmus Johnsen tilbage på hotellet med resten af truppen, og han var ligeledes til stede ved dagens træningskamp på Stadion Lohmülle.
Herfra kunne han berette, at han efter omstændighederne har det godt.
– Jeg har det godt, men jeg er meget træt. Jeg tror mest af alt, at det er chokket over det hele, som jeg stadig er lidt påvirket af. Det sidder stadig i kroppen, og det var en meget lang og turbulent dag i går.
– Efter jeg kom tilbage på hotellet i går aftes, og lige fik de sidste følelser ud af kroppen, da jeg så drengene. Bagefter skulle jeg bare sove og koble af. Jeg glæder mig til at komme hjem i trygge omgivelser og få slappet godt af.
Lægerne på hospitalet i Lübeck mente, at det var en nervebane i ryggen, der forårsagede, at Rasmus besvimede, og selv husker han da også, at han mærkede, at der var noget galt i ryggen. Derfra husker han ikke meget fra situationen.
– Der er en situation i forsvaret, hvor jeg kan mærke, at der er noget, der er forkert i ryggen. Jeg får et vrid eller et slag, og så kan jeg mærke, at jeg bliver svimmel og får kvalme. Jeg når at tænke, at det nok går over, men det gør det så ikke, og det bliver bare værre og værre. Min balance og koordinationsevne fungerer ikke, men jeg når ikke at sige noget før, at jeg vågner til et hav af fodboldstøvler og mennesker, der står omkring mig, fortæller han.
Flere var hurtigt over at hjælpe Rasmus i situationen, og da han i dag udtalte sig om situationen, fyldte taknemmeligheden over folk og ikke mindst holdkammeraterne meget.
– Jeg vil rigtig gerne sige en stor tak til alle, der var der for mig, men i særdeleshed Karsten (Gärtig, red.), som tog sig rigtig godt af mig. Det er jeg meget taknemmelig for.
– Jeg er glad for, at jeg blev i går aftes og tog tilbage på hotellet. Det gav en masse ro, at drengene lige fik set, at jeg er okay, og jeg fik set, at de er okay. Jeg er glad for deres støtte.
– Det er en unik gruppe. Alle der har haft NFC tæt på sig vil kunne genkende, at det er et specielt sted at være, og den omsorg, der er blevet vist i den her situation betyder rigtig, rigtig meget for mig, slutter Rasmus Johnsen.
