Nykøbing FC kan med stor glæde offentliggøre, at Profil & Reklametryk har valgt at øge deres engagement i klubben og dermed indtræder som ny Guld Partner.
Den nye aftale er et stærkt signal om den tætte relation mellem parterne og understreger samtidig den værdi, som samarbejdet og netværket omkring Nykøbing FC skaber for både klubben og erhvervslivet.
Kommerciel chef i Nykøbing FC, Frederik Scheuermann, glæder sig over, at Profil & Reklametryk tager næste skridt i samarbejdet.
– Vi er utroligt glade for, at Profil & Reklametryk har valgt at øge deres engagement og blive Guld Partner i Nykøbing FC. Daniel, Nicolai og Frederik er en enormt stærk samarbejdspartner – ikke kun for klubben, men for hele vores netværk. De er et skoleeksempel på, hvordan man bruger et erhvervsnetværk aktivt, hvor man både skaber værdi for sin egen virksomhed og samtidig bidrager til andre partneres udvikling. Det siger meget om dem, at de nu vælger at investere endnu mere i samarbejdet, og det sætter vi stor pris på.
Samtidig er de altid til rådighed, når vi har brug for dem, og man kan ganske enkelt ikke sætte en finger på den service, de leverer. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med mennesker, der kombinerer høj faglighed med et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for klubben og vores netværk.
Hos Profil & Reklametryk ser indehaverne ligeledes frem til at fortsætte det tætte samarbejde – nu med et endnu større engagement.
– Vi er rigtig glade for den nye aftale og ser frem til at tage endnu større del i det, der sker omkring Nykøbing FC. For os handler det ikke kun om at støtte klubben, men også om at give noget tilbage til et stærkt erhvervsnetværk, som har givet os rigtig meget. Vi har haft stor glæde af at være en del af netværket, og vi mærker tydeligt den øgede samhandel, der skabes mellem partnerne.
– Samtidig nyder vi at være en tæt samarbejdspartner med klubben. Der er en nærhed og en åbenhed, som gør, at man virkelig føler sig som en del af hele projektet – og ikke bare en traditionel sponsoer, der lægger penge i klubben. Det gør samarbejdet både spændende og værdifuldt for os. Vi glæder os til endnu en spændende sæson sammen med Nykøbing FC og resten af netværket, slutter de.
Om Profil & Reklametryk
Profil & Reklametryk er en professionel samarbejdspartner inden for reklame-, profil- og trykløsninger. Virksomheden hjælper både små og store virksomheder med at skabe synlighed gennem alt fra firmatøj med tryk, skilte, bannere og bilreklamer til tryksager og øvrige brandingløsninger. Med fokus på høj kvalitet, personlig rådgivning og skræddersyede løsninger leverer Profil & Reklametryk produkter, der styrker virksomhedernes visuelle identitet og skaber opmærksomhed.
Du kan læse mere om Profil & Reklametryk her.











