Næstved Boldklub – Nykøbing FC

Maglemølle Storhallen

UDE

lør 15 februar 2025 12:00

Træningskamp

Seneste nyt

Pleidrup: Vi har en dårlig smag i munden

af

Nykøbing FC-anfører Lars Pleidrup var efter gårsdagens 0-1-nederlag til Fremad Amager skuffet over den indsats, der blev lagt for dagen.

Onsdag aften blev desværre en aften til glemmebøgerne for Nykøbing FC, da det blev til et nederlag på 0-1 til Fremad Amager.

Lars Pleidrup lagde efter kampen ikke fingre imellem, da han skulle beskrive præstationen.

– Der er ikke meget positive ting at sige om kampen. Vi har en dårlig smag i munden, og det var bare ikke godt nok. Vi skaber vel ikke en reel 100 procent chance, og vi har vel nærmest ikke engang en halv. Der var langt mellem de gode momenter.

– Fremad Amager var gode til at forsvare, og vi var bestemt ikke opfindsomme, gode nok til at spille hurtigt og generelt bevæge os for hinanden. Vi var meget motiveret, men vi havde bare en dårlig boldomgang, og det gjorde, at vi ikke fik spillet hurtigt nok til, at vi kunne rykke deres defensiv fra hinanden, siger Lars Pleidrup.

Nykøbing FC spiller næste kamp på søndag, når opgaven hedder Esbjerg fB på udebane.