
Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at PAJOR efter en mindre pause er tilbage i Nykøbing FC’s netværk.
Reklame- og kommunikationsbureauet PAJOR er igen i startopstillingen, som netværkspartner i NFC.
Efter en mindre pause væk fra netværket er den lokalt forankrede virksomhed atter tilbage som partner, og det skyldes først og fremmest direktør, Kim Pajors, store hjerte for landsdelen.
– Vi er rigtig glade for at være tilbage i netværket og for at kunne være med til at fremme landsdelens fodboldflagskib. Vi vil enormt gerne være med til at skabe fremdrift i erhvervslivet på Lolland-Falster, og herunder er Nykøbing FC en vigtig spiller ift. at vi kan være stolte af, hvor vi kommer fra, siger Kim Pajor inden, at han fortsætter.
– Vores store lokale sportshold er med til at skabe en stor interesse for Lolland-Falster, og jeg synes det er fantastisk hver gang, at jeg kan se NFC være med til at brande landsdelen i nationale medier. Det styrker selvforståelsen, og jeg synes, at det er vigtigt, at vi er stolte over vores erhvervsliv, vores sportshold og at komme fra Lolland-Falster.
Ligesom hos Nykøbing FC er kærligheden til Lolland-Falster derfor alfa og omega hos PAJOR, og han håber derfor, at NFC på sigt kan vokse sig endnu større.
– Jeg elsker jo Lolland-Falster, og jeg brænder for, at området hele tiden er under udvikling. Der er ingen tvivl om, at interessen for Lolland-Falster kun ville blive endnu større, hvis landsdelen havde et Superligahold, og det er jo selvfølgelig det, som vi alle drømmer om at kunne have en dag. Vi er rigtig glade for nu at kunne bakke op om drømmen og klubbens store ambitioner, slutter Kim Pajor.
Velkommen tilbage til PAJOR.