
Nykøbing FC tager i dag imod arvefjenderne, når Næstved kl. 13:00 gæster CM Arena.
Nykøbing FC – Næstved BK
CM Arena
25. Spillerunde – NordicBet Ligaen
Dommer: Kasper Madsen
Kickoff: 13:00
TV: Viaplay
Liveopdatering: Nykøbing FC’s Facebookside. Den finder du her.
Seneste fem kampe:
Nykøbing FC: T-U-T-U-U
Næstved BK: U-T-V-U-U
Seneste fem indbyrdes opgør:
08.03.20: Næstved BK 0-0 Nykøbing FC
21.08.19: Nykøbing FC 0-1 Næstved BK
31.03.19: Nykøbing FC 1-2 Næstved
18.11.18: Næstved 1-0 Nykøbing FC
30.09.18: Nykøbing FC 4-2 Næstved
Karantæner:
Nykøbing FC: Mathias Thrane og Mikkel Andersen
Næstved BK: Ingen
Skæve vinkler:
Det plejer at være tæt, når Nykøbing FC og Næstved tørner sammen. Blot én gang siden 2014 – hvilket vil sige 10 indbyrdes møder – er det endt med et resultat, hvor et af holdene har vundet med mere end ét mål. Det var i CM Arena, da Nykøbing FC i september 2018 vandt med 4-2.
Næstved er kommet godt ud til sæsonen efter coronapausen. De har således blot tabt én af fire kampe, da de tabte med 1-0 ude mod Fremad Amager.
Dagens gæster er det lavest scorende mandskab i NordicBet Ligaen. Det er således blevet til 21 mål i foreløbigt 24 kampe. Vendsyssel er tættest på med 22 scorede mål.
Næstveds topscorer i denne sæson er Rafaelsen med fire mål. Rafaelson blev dog i vinterpausen solgt til vietnamesisk fodbold, hvorfor Ahmed Hassan nu er den nuværende Næstved-spiller med flest mål. Han har scoret tre af slagsen.
Netop Ahmed Hassan plejer at have det godt mod Nykøbing FC. Han har således scoret i tre af de seneste fire indbyrdes møder i NordicBet Ligaen.
Spiller Jannich Storch i dagens kamp, kan han afholde mini-jubilæum, da han i så fald spiller sin kamp nummer 25 for Nykøbing FC.