Næstved Boldklub – Nykøbing FC

Maglemølle Storhallen

UDE

lør 15 februar 2025 12:00

Træningskamp

Seneste nyt

Optakt: Statistik og skæve vinkler om Nykøbing FC – FC Roskilde

af

I morgen genstartes NordicBet Ligaen efter den ufrivillige Covid 19-pause, når vi hjemme tager imod FC Roskilde.  

Nykøbing FC – FC Roskilde

CM Arena

21. Spillerunde – NordicBet Ligaen

Dommer: Peter Munch Larsen

Kickoff: 12:00.

TV: Viaplay

Billetter: Kampen er desværre lukket for tilskuere grundet Covid 19-situationen.

Liveopdatering: Nykøbing FC’s Facebookside. Den finder du her.

Seneste fem kampe (inkl. træningskampe):

Nykøbing FC: V-U-V-V-T

FC Roskilde: V-T-U-T-V

Seneste fem indbyrdes opgør:

01.02.20, Træningskamp: Nykøbing FC 3-2 FC Roskilde

15.09.19: FC Roskilde 3-1 Nykøbing FC

13.07.19, Træningskamp: FC Roskilde 2-1 Nykøbing FC

14.04.19: Nykøbing FC 0-5 FC Roskilde

07.10.18: FC Roskilde 2-2 Nykøbing FC

Karantæner:

FC Roskilde: Kyle McLagan

Nykøbing FC: Ingen

Skæve vinkler:

Seneste møde mellem Nykøbing FC og FC Roskilde var så sent som i februar, da der blev spillet træningskamp i NFC Syd. NFC vandt med 3-2 efter en forrygende første halvleg, hvor den stod 3-0. Mikkel Dahl stod for alle målene.

To NFC-spillere har en fortid i FC Roskilde. Jannich Storch spillede der i halvandet år fra vinteren 2018 til sommeren 2019, og Mathias Gehrt spillede ligeledes 18 måneder i klubben. Han var der fra 2017 til 2018. FC Roskilde har ingen spillere, der har repræsenteret hele Lolland-Falsters hold.

Gæsternes offensivprofil Younes Bakiz har et godt tag på NFC, da han i de seneste fire indbyrdes møder har scoret hele fire gange. Senest to gange, da NFC vandt 3-2 i en træningskamp i februar.

Scorer Sebastian Koch i opgøret, vil det være hans 10. officielle mål for Nykøbing FC’s bedste mandskab. Han vil dermed tangere Mathias Kristensen og Mathias Gehrt, hvis ikke de også får scoret.

Kommer Gustav Kjeldsen i aktion vil han spille sin officielle kamp nummer 55 for NFC. Det er en tangering af den nuværende Silkeborg-angriber Emil Holtens kampstatistik.