Det er blevet tid til sæsonens sidste kamp og desværre også sidste kamp i NordicBet Ligaen for denne omgang. Bliv klar til kampen mod FC Fredericia her.
FC Fredericia – Nykøbing FC
Monjasa Park
33. Spillerunde – NordicBet Ligaen
Dommer: Jacob Karlsen
Kickoff: 18:00
TV: Viaplay Sport
Liveopdatering: Nykøbing FC’s Facebookside. Den finder du her.
Seneste fem kampe:
FC Fredericia: T-V-V-T-T
Nykøbing FC: T-T-T-T-U
Seneste fem indbyrdes opgør:
21.10.19: Nykøbing FC 0-5 FC Fredericia
08.09.19: FC Fredericia 2-2 Nykøbing FC
24.03.19: FC Fredericia 2-1 Nykøbing FC
21.10.18: Nykøbing FC 0-3 FC Fredericia
09.09.18: FC Fredericia 1-2 Nykøbing FC
Karantæner:
FC Fredericia: Ingen
Nykøbing FC: Emilio Simonsen
Skæve vinkler:
Nykøbing FC siger i dag farvel til Jordan Wilson, der hvis han kommer i kamp, spiller sin kamp nummer 149 for Nykøbing FC.
Jordan Wilson har kun scoret tre mål i NFC-trøjen gennem de seneste fem år, men ét af dem var et yderst vigtigt et imod dagens modstander. Jordan scorede tilbage i 2016 til 1-2 dybt inde i dommerens tillægstid ude mod FC Fredericia.
I søndags døde en vaskeægte legende. Biri Biri, som var den første afrikaner i dansk fodbold og spillede for vores ene moderklub, B1901, fra 1972-1973. Biri Biri bliver i dag hyldet med sørgebind og ét minuts stilhed før kampen.
Anfører Lars Pleidrup kan få måljubilæum i dag, hvis han scorer. Får han Fredericias net til at blafre, så er det hans mål nummer 75 for NFC gennem tiden.
I FC Fredericia render en tidligere NFC’er rundt i form af Joachim Wagner. Offensivspilleren skiftede i vinter til dagens modstander, men det bliver et glædeligt gensyn med spilleren, som har hele 277 kampe og 75 mål for NFC.