Nykøbing FC spiller tre træningskampe i opstarten inden, at det går løs d. 25. juli, hvor Superliga-nedrykkerne fra Lyngby BK gæster Lollands Bank Park.
Da Nykøbing FC-drengene mandag eftermiddag gik på en velfortjent ferie, var det ikke med lange udsigter til, at det hårde arbejde frem mod den nye sæson skulle i gang.
Allerede tirsdag d. 22. juni er der nemlig kaldt til første træning i NFC Syd.
Herfra gælder det naturligvis en række træningspas, men også tre træningskampe mod henholdsvis Lyngby, Daniel Aggers HB Køge-mandskab samt en generalprøve mod B.93.
Den nye NordicBet Liga-sæson kickstartes søndag d. 25. juli med et brag af en kamp mod Superliga-nedrykkerne fra Lyngby BK.
Mange spørger desuden ind til sæsonkort og billetter allerede nu – disse vil blive sat til salg i slutningen af juni – godt og vel en måneds tid før sæsonstart.
Overblik over træningskampe:
3. juli, 13:00: Lyngby BK – Nykøbing FC
10. juli, 11:00: HB Køge – Nykøbing FC
17. juli: 13:00: Nykøbing FC – B.93