NFC ClubCards giver fans noget at samle på, bytte med og være fælles om – samtidig med at klubbens erhvervspartnere får en helt ny platform til at møde deres målgrupper.
Nykøbing FC og ClubCards ApS forbereder lanceringen af NFC ClubCards – et nyt fysisk-digitalt fanunivers, der skal styrke fællesskabet omkring klubben og skabe nye måder for børn, unge, familier og øvrige fans at være med før, under og efter kampene.
Med NFC ClubCards får fans noget konkret at samles om. De kan åbne kortpakker, jagte deres lokale favoritspillere og virksomheder, bytte dubletter med andre fans og følge deres samling gennem hele sæsonen. Det fysiske kort bliver koblet til en digital oplevelse, som møder børn og unge i et format, de allerede forstår – uden at erstatte fællesskabet på stadion.
Stifter af ClubCards, Robert Hintze, uddyber om projektet.
– En fodboldklub er meget mere end de 90 minutter på banen. Den er et fællesskab på tværs af generationer. ClubCards er skabt for at give især børn og unge noget fysisk og digitalt at være sammen om – noget, de kan samle på, bytte, spille med og tale om. Målet er ikke mere skærmtid for skærmtidens skyld, men at bruge et tidssvarende digitalt lag til at bringe mennesker tættere på klubben og hinanden, siger Robert Hintze.
På kampdagen kan fans modtage en gratis Match Day Pack med tre kort. Kortene scannes ind i fanens personlige samling og Fan Pas. I Live Manager vælger fanen op til tre Player Cards og tre Booster Cards, som optjener point på baggrund af virkelige begivenheder i kampen. Bytteaktiviteter, badges, leaderboard og præmier giver fans nye grunde til at mødes og følge klubben gennem hele sæsonen.
For Nykøbing FC’s erhvervspartnere er ClubCards ikke blot endnu en reklameflade. Virksomhederne kan få deres egne samlekort, indgå aktivt i spillet og knytte tilbud, præmier og kampdagsoplevelser til kortene. Dermed får de et nyt kommercielt medie, hvor de kan møde børn, unge, familier og øvrige fans gennem relevant deltagelse og samtidig følge konkrete handlinger som scanninger, aktivering og indløsning.
Fodbolddirektør Claus Jensen glæder sig over det nye samarbejde med ClubCards, som han ser et stort potentiale i på flere fronter.
– ClubCards er en spændende ny kommerciel platform for Nykøbing FC, fordi den skaber værdi på flere niveauer. Den giver vores fans – særligt børn, unge og familier – endnu flere grunde til at engagere sig i klubben, samtidig med at den åbner en helt ny måde for vores erhvervspartnere at blive en aktiv del af fanoplevelsen. Det flugter direkte med vores 2030-strategi, hvor et af de vigtigste mål er at få endnu flere mennesker til at vælge Lollands Bank Park til og skabe stærkere relationer til klubben. Hvis vi kan gøre kampdagen endnu mere attraktiv og samtidig give fans noget, de kan være fælles om hele ugen, så er det en investering i fremtidens Nykøbing FC, siger Claus Jensen.
Nykøbing FC er pilotklub og første implementeringspartner. Her skal konceptet forankres lokalt og udvikles i samspil med fans, spillere og erhvervsliv. Allerede til aftenens sæsonpremiere hjemme mod Fremad Amager vil de første clubcards blive delt ud i indgangen. Her vil alle også modtage en flyer med mere info om, hvordan spillet konkret spilles.
Om ClubCards™
ClubCards™ er et fysisk-digitalt fanunivers udviklet af Robert Hintze og drevet af ClubCards ApS. Platformen kombinerer samlekort, digital samling, Live Manager, fanprogression, sponsoraktivering og kampdagsoplevelser i ét sammenhængende fællesskab.
Om NFC ClubCards™
NFC ClubCards™ er den første klubudgave af ClubCards™ hos Nykøbing FC. Projektet skal styrke relationen mellem klub, fans og lokalt erhvervsliv og samtidig dokumentere, hvordan samlekort og et digitalt spil kan skabe fællesskab og nye kommercielle muligheder gennem hele sæsonen.
Pressekontakt
For kontakt til ClubCards ApS: Robert Hintze, 53825599 eller robert@clubcards.dk.
For kontakt til Nykøbing FC: Frederik Scheuermann, 28786883 eller fs@nykobingfc.com.
#SuccesSkabesSammen











