Søndag d. 8. oktober skulle Nykøbing FC og Vejle BK have mødtes i Nykøbing F. Idrætspark. Kampen er dog udsat grundet landsholdsudtagelser.
Vejle BK fik i den forgangne uge udtaget to spillere til U21-landshold, hvorfor klubben fra Nørreskoven har ønsket at få rykket opgøret d. 8. oktober i Nykøbing F. Idrætspark.
Det ønske har DBU efterkommet, hvorfor kampen er udsat.
Nykøbing FC og Vejle BK arbejder i øjeblikket på at finde en ny dato for kampen, og denne vil blive offentliggjort her på siden, så snart nyt foreligger.
Næste hjemmekamp i Nykøbing F. Idrætspark er derfor d. 15. oktober, hvor vi hjemme tager imod FC Fredericia.