Seneste nyt

Nykøbing FC-truppen donerer penge til Børnecancerfonden

af

En samlet Nykøbing FC-trup og stab har doneret penge til Børnecancerfonden i forbindelse med #Fodboldtrøjefredag. Vi opfordrer alle til at gøre det samme.

Der er intet i verden så uretfærdigt, som når et barn får cancer. Derfor forskes der på livet løs i børnekræft, og du kan støtte op om forskningen ved at donere et beløb til Børnecancerfonden.

Den samlede Nykøbing FC-trup og stab er gået sammen og har gjort netop dette i forbindelse med kampagnen #fodboldtrøjefredag.

Anfører Lars Pleidrup udtaler;

– Der er rigtig mange, der har haft cancer inde omkring livet og ligesom alle andre, ønsker vi naturligvis at komme den her sygdom til livs. Derfor er vi alle mødt op i fodboldtrøjer pga. fodboldtrøjefredag-kampagnen og har samtidig valgt at stå sammen og donere en god sum penge til Børnecancerfonden. Vi håber, at der er rigtig mange, der vil gøre det sammen, så vi kan give Børnecancerfonden de bedst mulige vilkår for deres fortsatte forskning, siger Pleidrup.

Du kan ligeledes støtte kampagnen og Børnecancerfonden ved en donation via mobilepay på nummeret 179779.