Næstved Boldklub – Nykøbing FC

Maglemølle Storhallen

UDE

lør 15 februar 2025 12:00

Træningskamp

Seneste nyt

Nykøbing FC tager andenpladsen ved Belt Cup

af

Søndag eftermiddag blev det til et nederlag til VfB Lübeck i finalen ved Belt Cup. Nykøbing FC slutter derfor som 2’er.

Det var store finaledag på Stadion Lohmühle i Lübeck, da Nykøbing FC bød hjemmeholdet op til dans i turneringens første finale nogensinde.

Nykøbing FC kom bedst fra land, og sad massivt på kampen i det første kvarter, hvor det både var tæt på selvmål og mål af Sigurd Schøndorf.

Langsomt spillede værterne sig bedre med ind i opgøret og i resten af den 35 minutters korte halvleg var det en lige affære.

Lübeck havde således to fine muligheder for at bringe sig i front efter 20 minutters tid, men en afslutning over mål og en god redning af Sebastian Olsen i kassen holdt stillingen på 0-0.

Chancerne til hjemmeholdet virkede til atter at vække Nykøbing FC og Søren Christensen var da også tæt på at score et flot langskudsmål for anden dag i træk.

Også Mikkel Dahl meldte sig for alvor ind i opgøret, da han opsnappede en tilbagelægning og fra en spids vinkel var tæt på at finde en helt fri Joachim Wagner foran mål – desværre fik afleveringen en tand for meget og suste i stedet gennem det lille felt og ud til indkast.

Kort før pause fik VfB Lübeck tilkendt et hjørnespark, og det skulle vise sig at kaste kampens første mål af sig. Hjørnesparket blev forlænget til bagerste stolpe, hvor en helt fri grønklædt Lübeck-spiller kunne prikke bolden over stregen til 1-0.

Dermed gik hjemmeholdet til pause med en smal føring.

I anden halvleg var det mere intenst en flot. Begge hold gik til stålet, og der var ved flere lejligheder kontroverser mellem både holdene og mellem hold og dommer.

Tættest på udligningen for Nykøbing FC var Mads Kaalund, da han på kanten af Lübeck-feltet trykkede af efter flot forarbejde af Sebastian Koch. Desværre hev målmanden en flot redning frem helt oppe under overliggeren.

I slutfasen satsede Nykøbing FC stort, og der blev også etableret et fint pres rundt om hjemmeholdets felt. De helt store chancer blev det dog ikke til, hvorfor Lübeck i stedet kunne slå kapital af den afsluttende satsning og gøre det til 2-0 på en friløber.

Kampen sluttede derfor 2-0 til værterne, som dermed kan kalde sig Belt Cup-mestre.

Nykøbing FC slutter som 2’er og tager udover gode minutter i benene en check på 7500 Euro med hjem til Lolland Falster.

Sådan sluttede Belt Cup 2018:

  1. VfB Lübeck
  2. Nykøbing FC
  3. HB Køge
  4. Eutin 08
  5. Lolland-Falster Allstar
  6. FC Anker Wismar

Belt Cup 2018, Finale.

22. juli 2018, Lohmühle Stadion.

VfB Lübeck – Nykøbing FC

Nykøbing FC (4-3-3) Sebastian Olsen, Chris Thorsheim, Jordan Wilson, Gustav Kjeldsen, Lars Pleidrup, Jakob Bonde, Mads Kaalund, Søren Christensen, Joachim Wagner, Sigurd Schøndorf, Mikkel Dahl