Seneste nyt

Nykøbing FC tager afsked med Emilio Simonsen

af

Emilio Simonsens lejeaftale med NFC udløb ved årsskiftet, og offensivspilleren er vendt retur til Lyngby BK.

Sidste vinter kom offensivspilleren Emilio Simonsen til fra Lyngby BK på en lejeaftale, der var gældende hele 2020.

Ved årskiftet udløb denne aftale, hvorfor Emilio nu er vendt retur til Lyngby BK.

Manager Claus Jensen ønsker Emilio held og lykke med den fremtidige karriere.

– Vi har været meget glade for at have Emilio i klubben, men han er nu helt efter planen vendt tilbage til Lyngby efter sit lejeophold hos os. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Emiliio, og han har gjort det rigtig godt samtidig med, at han også har udviklet sig. Vi ønsker Emilio held og lykke i hans fremtidige karriere, siger Claus Jensen.

Også Emilio Simonsen selv har været glad for opholdet i Nykøbing FC.

– Det har sportsligt været meget op og ned under mit ophold med både en nedrykning og et helt fantastisk efterår. Det ændrer dog ikke på, at jeg overordnet set har været rigtig glad for at være i Nykøbing FC, og jeg vil tænke tilbage på perioden med et stort smil og samtidig tage en masse gode ting med mig fremover, fortæller Emilio.

Emilio Simonsen nåede 30 kampe og fire mål for Nykøbing FC.