Nykøbing FC – FC Helsingør

Lollands Bank Park

HJEMME

fre 08 november 2024 19:00

2. Division

Seneste nyt

Nykøbing FC stormer frem på sociale medier: Blander sig i Superligaen

af

Nykøbing FC oplevede i anden halvdel af 2017 en markant stigning i både likes og rækkevidde på Facebook. Det medførte en plads i Superligaen.

Opbakningen til Nykøbing FC på sociale medier var i anden halvdel af 2017 fantastisk.

Vi har gennem 2017 haft stor fokus på at fortsætte de gode takter, som Nykøbing FC altid har haft på sociale medier, og det er derfor en stor glæde, at vi nu kan fortælle, at anden halvdel af 2017 bød på stor fremgang.

Nykøbing FC oplevede i anden halvdel af 2017 således stor fremgang ift. hvor mange brugere, der blev nået ud til på Facebook. Stigningen lød på flotte 69,5 % set i forhold til den første halvdel af 2017.

Stigningen medførte samtidig, at Nykøbing FC til tider lå og blandede sig med de helt store hold i Danmark, når det kom til at interagere på Facebook og dermed nå ud til flest mulige brugere. I december peakede dette, da Nykøbing FC indtog en fjerdeplads i skarp konkurrence med både Brøndby IF, FC Midtjylland og FC København.

Også når det kom til ’likes’ på Facebook – altså brugere, der følger klubben via mediet – oplevede Nykøbing FC stor fremgang. I første halvdel af 2017 fik Nykøbing således 364 nye likes, imens denne stigning i anden halvdel lød på hele 1001.

Den positive udvikling på sociale medier glæder Claus Jensen.

– Vi er utroligt glade for, at vi over det seneste halve år har formået at skabe stor fremgang på vores sociale medier. Ligesom vi på banen vil i Superligaen, så er vi naturligvis ligeledes ambitiøse omkring at være blandt de skarpeste på vores forskellige platforme. Det er derfor meget glædeligt, at vi i løbet af efteråret har kunne måle os med Superligaen på dette parameter.

– Det er et stort mål for os at give vores mange fans, sponsorer og aktionærer et så godt indblik i Nykøbing FC som muligt, og det er dejligt at se, at så mange i løbet af det sidste halve år har taget det til sig, fortæller Claus Jensen.

Nykøbing FC har også på Instagram oplevet fremgang på likes-fronten ligesom der også for nyligt er blevet oprettet en virksomhedsprofil på LinkedIn med henblik på at holde partnere, aktionærer og øvrige interessenter opdateret om business- og netværksrelateret indhold.

Vi takker for opbakningen og glæder os til at levere endnu mere interessant content til jer i 2018.

Dette konkrete eksempel er fra midten af december 2017, hvor Nykøbing FC var fjerdebedst i Danmark.

Tallet til venstre angiver nuværende antal likes, til højre for det den procentvise stigning af likes i den seneste uge, ved siden af antallet af opslag og helt til højre interaktionsniveauet, der samtidig er et udtryk for rækkevidden på det content, der bliver lavet.