Seneste nyt

Nykøbing FC søger kommerciel direktør

af

I forbindelse med den rivende udvikling, som Nykøbing FC er i, søges der en kommerciel direktør med samlet ansvar for salg og marketing.

 Som kommerciel direktør bliver du den drivende kraft i spidsen for en af landets mest spændende fodboldklubber, Nykøbing FC.

En af dine første opgaver bliver at definere en salgsstrategi, som ensretter synergier i organisationen og udnytter og udbygger de fordele, der er heri, samtidig med at vækst og indtjening optimeres.

Med salgsstrategien i hånden vil du være den, der går forrest i træning og udvikling af kompetencerne i organisationen, ligesom du løbende følger op på vækst og indtjening. Du deltager også selv i sponsormøder og det vil være din vigtigste opgave at forøge gruppen af sponsorer.

Endelig evner du at bidrage med værdifulde input til at øge bevidstheden hos vores partnere om vores brand og til markedsføring generelt.

Den kommercielle direktør får også ansvaret for at udbygge vores fanbase, så Nykøbing FC kan fortsætte den gode udvikling på dette vigtige område.

Som kommerciel direktør bliver du en del af ledelsen, og du får et tæt samarbejde med administrerende direktør Axel Castenschiold som din nærmeste leder.

Du får ledelsesansvar for en salgs- og marketingsorganisation i stor udvikling, hvor en vigtig opgave er at skabe fælles fodslag og teamspirit blandt medarbejderne.

 Din profil:

  • Du har stor erfaring med salg.
  • Du har ledelseserfaring.
  • Måske har du brancheerfaring, men det er ikke et krav.
  • Du er kulturbærer, og du har lyst til at være den, der viser vejen for dine medarbejdere.

Vi tilbyder et selvstændigt job med stor indflydelse på både organisationens retning og egen hverdag, hvor du har mulighed for dels at vise dit værd og dels at videreudvikle dig sammen med organisationen.

Vi forventer samtidig et højt engagement, en vilje til at lykkes, et godt overblik og gode samarbejdsevner. Du vil få kontoradresse i Nykøbing Falster. Lønpakke efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Axel Castenschiold på mail Axel@pandebjerg.dk eller tlf. 20 40 47 47.

Ansøgning sendes til Axel@pandebjerg.dk.

 Ansøgningsfrist: 1. maj 2019

Tiltrædelse: Efter aftale.