Jeppe Arnesen, Sigurd Schøndorf og Nicolai Dohn stopper i Nykøbing FC ved årsskiftet.
Da spillerne i går havde sidste træning i 2019 og ønskede hinanden god ferie, var det samtidig et farvel til tre af spillerne i truppen.
Jeppe Arnesen, Sigurd Schøndorf og Nicolai Dohn stopper således alle i Nykøbing FC ved årsskiftet.
Sportsdirektør Claus Jensen takker spillerne og ønsker dem god vind fremover.
– Vi har været rigtig glade for at have alle tre spillere i truppen. Både Jeppe, Sigurd og Nicolai har bidraget meget positivt i NFC med deres talent, ambitiøse arbejde og måde at være på.
– De er alle tre unge og yderst talentfulde, og vi ønsker dem alt godt i fremtiden, siger Claus Jensen.
Nicolai Dohn, Jeppe Arnesen og Sigurd Schøndorf nåede at spille henholdsvis 36, 35 og 32 kampe for Nykøbing FC.