Schous og Nykøbing FC forlænger samarbejdet således, at Schous også i den kommende sæson er en del af Nykøbing FC’s sponsornetværk.
Endnu en trofast partner har forlænget samarbejdet med Nykøbing FC. Denne gang er der tale om Schous, der altså fortsat vil være en del af rejsen mod Superliga i 2020.
Ejer af Schous, Søren Schou, er da også ganske tilfreds med det fortsatte partnerskab.
– Grunden til, at vi fortsat er med er, at Nykøbing FC er et rigtig godt initiativ. Vi vil rigtig gerne støtte sådan nogle projekter hernede på Lolland/Falster, og vi håber selvfølgelig, at det kan vokse sig så stort som overhovedet muligt, siger Søren Schou.
Nykøbing FC takker for forlængelsen, og vi glæder os til at se Søren og resten af Schous i Nykøbing F. Idrætspark i den kommende sæson.