Nyt fra netværket

Nykøbing FC præsenterer samarbejde med LF-Stillads

af

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at LF-Stillads er ny sponsor i Nykøbing FC.

Nykøbing FC har fået en ny spiller på holdet i form af LF-Stillads, der er ny sponsor i klubben.

LF-Stillads leverer kvalitets stilladser, og vi er i Nykøbing FC meget glade for at have dem med ombord på rejsen mod Superliga 2020.

John Kristensen, der sammen med Søren Munk ejer LF-Stillads, glæder sig da også over at være blevet en del af Nykøbing FC.

– Vi er rigtig glade for at være blevet en del af Nykøbing FC. Det at vi går ind i klubben er lidt et udslag af lokalpatriotisme, fordi vi synes, at lokale og ambitiøse projekter som Nykøbing FC er vigtigt for landsdelen, siger John Kristensen, der dog også er glad for klubbens store netværk.

– Nykøbing FC har et rigtig godt netværk, og det er selvfølgelig også en stor grund til, at vi har valgt at gå ind i klubben. Klubben leverer nogle meget stemningsfyldte samt hyggelige arrangementer og samtidig er folkene i klubben også rigtig gode til at koble personer sammen, så man kan netværke og styrke sin forretning.

På billedet ses John Kristensen og søn, Simon Kristensen.

Vil du læse mere om LF-Stillads, kan du gøre det her.