Pilemand har forlænget deres engagement i Nykøbing FC, hvorfor de fortsat er en del af rejsen mod Superliga i 2020.
Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at Pilemand fortsat er en del af rejsen mod Superligaen i 2020.
For Pilemand er specielt lokalområdet vigtigt, og Nykøbing FC’s store fokus på den lokale forankring har derfor været en vigtig del af deres beslutning om at forlænge.
– Vi støtter op omkring Nykøbing FC, fordi vi synes, at det er et fantastisk projekt, og fordi det er meget vigtigt for os at bakke op om lokalsamfundet.
– Nykøbing FC har stor fokus på den lokale forankring og talentudviklingen, hvilket vi sætter stor pris på. Af den årsag har vi også valgt at være synlige ude i NFC Syd, hvor den daglige træning foregår, siger Claudia Pilemand.
Pilemand er et tømrerfirma, der startede i 2003 og som sidenhen har vokset sig til både at have en afdeling i Nykøbing Falster og Rødby.
Hvis du vil læse mere om Pilemand, kan du finde deres hjemmeside her.