Nyt fra netværket

Nykøbing FC og Gravemesteren fortsætter samarbejdet

af

Det er med stor glæde, at Nykøbing FC kan offentliggøre, at en loyal og yderst kvalitetsbevidst partner i form af Gravemesteren fortsat er partner i klubben.

Gravemesteren er også i fremtiden en del af netværket i Nykøbing FC, hvilket vi er utroligt glade for.

Den Væggerløse-baserede virksomhed står for kvalitet frem for kvantitet samtidig med, at de er utroligt leveringsdygtige, alsidige og grundige i deres arbejde.

Gravemester Michael Kjøller fortæller om virksomheden;

– Virksomheden er delt op i to, da vi har henholdsvis en del med gravearbejde og en med maskinstation. Inden for gravearbejdet, har vi arbejde for elselskabet, og vi laver også både kloaker og forsikringsskader for private kunder. Vi laver også afvanding for kommunen, dræning af sommerhusgrunde og landsbrugsarbejde med eksempelvis dræning af marker.

– På maskinstations delen laver vi eksempelvis spuling af dræn og slamsugerarbejde. Derudover kører vi korn, laver stenopsamling , sår majs, dumper kørsel, fræsning med store og små stennedlægningsfræsere og mange andre ting. Alt i alt laver vi både arbejde for Hr. og Fru. Danmark samt virksomheder, der kan bruge os – vi kan både stort og småt, fortæller Michael Kjøller

I Nykøbing FC er vi utroligt glade for det fortsatte samarbejde, og det er da heldigvis også gengældt.

-Vi kører og laver fodboldbaner for Guldborgsund Kommune, hvor vi både etablerer og omlægger allerede eksisterende baner. Det er derfor ganske naturligt for os at støtte op om den lokale fodboldklub, og vi er rigtig glade for fortsat at være en del af Nykøbing FC, slutter han.

På billedet ses netop Michael Kjøller.

Hvis du vil læse mere om Gravemesteren, kan du finde deres hjemme her.