Seneste nyt

Nykøbing FC og Chris Thorsheim ophæver kontrakten

af

Efter gensidig aftale har Nykøbing FC og Chris Thorsheim ophævet kontrakten med øjeblikkelig virkning.

Tidligere på foråret rejste Chris Thorsheim hjem til USA af personlige årsager, og af samme årsag bliver Chris nu i USA, hvorfor kontrakten med Nykøbing FC efter gensidig aftale ophæves.

Manager Claus Jensen takker Chris Thorsheim for mange års tro tjeneste i NFC-trøjen.

– Chris har gennemgået en fantastisk udvikling i Nykøbing FC siden han kom til i 2017. Han har altid været garant for en god og professionel indsats, og han har også en stor aktie i den oprykning, som vi nu står overfor. Vi kommer naturligvis til at savne Chris både sportsligt og menneskeligt, men vi har fuld forståelse for, at han ønsker at blive hjemme i USA. Chris vil altid være velkommen i Nykøbing FC, siger Claus Jensen.

Chris Thorsheim nåede at spille 117 kampe og score syv mål i NFC-trøjen.