
Vi kan med glæde offentliggøre, at målmand, Sebastian Olsen, vender tilbage til Nykøbing FC.
Med afgangen af Tobias Brogaard har der været en ledig plads i målmandsteamet sammen med Thomas Villadsen, som Nykøbing FC for nylig forlængede med for de to kommende to sæsoner.
Brogaards plads er nu blevet besat, da Nykøbing FC har skrevet en to-årig kontrakt med Sebastian Olsen. Han har tidligere haft hjemmebane i Nykøbing F. Idrætspark, da han spillede i klubben fra 2010 til 2013.
Med tilgangen af Sebastian Olsen har vi en yderst stærk målmandsduo, og den positive konkurrencesituation på posten glæder Claus Jensen.
“Jeg glæder mig meget over, at vi nu har lavet en to-årig aftale med Sebastian. Han er en rolig og intelligent keeper, reaktionsstærk og dygtig med fødderne. Med Sebastian på plads i truppen har vi i de kommende sæsoner to meget stærke og rutinerede keepere”, siger Claus Jensen.
Sebastian har senest spillet for Næstved.