Der er netop trukket lod til første runde af Oddset Pokalen, hvor det nu står klart, at NFC møder Ringsted IF fra Danmarksserien. Første runde spilles i perioden 5.-7. august.
Nykøbing FC har stolte traditioner i pokalturneringen med mindeværdige sejre over blandt andet F.C. København og OB i de senere sæsoner. Nu starter en ny pokalkampagne efter, at der i dag er blevet trukket lod til 1. runde af turneringen.
Her kunne Nykøbing FC møde modstand fra alt lige fra 1. division til Serie 3, hvorfor det var med stor spænding, at der i dag blev sat navn på modstanderen.
Nykøbing FC kom op af bowlen med Ringsted IF fra Danmarksserien, hvorfor der venter en udekamp i 1. runde.
Nærmere dato i terminen for 1. runde meldes ud hurtigst muligt på nykobingfc.com.
#SuccesSkabesSammen











