Nykøbing FC – FC Helsingør

Lollands Bank Park

HJEMME

fre 08 november 2024 19:00

2. Division

Seneste nyt

Nykøbing FC lejer stærk Lyngby-stopper

af

Midterforsvarer Thor Høholt er ny mand i NFC-truppen, da han er lejet for resten af 2022.

Der er gang i ankomsthallen i Nykøbing FC på transfervinduets sidste dag, og det er med stor glæde, at vi kan præsentere dagens tredje tilgang.

21-årige midterforsvarer Thor Høholt kommer således til Nykøbing FC på en lejeaftale, der løber året ud.

Manager Claus Jensen glæder sig over tilgangen, der styrker konkurrencen i midterforsvaret.

– Vi har ønsket at skærpe konkurrencen i midterforsvaret yderligere, og det er med stor glæde, at det er lykkedes med tilgangen af Thor, indleder Claus Jensen, inden at han fortæller om stopperen.

– Thor kommer i god form efter sin ophold hos B36 Thorshavn, hvor han blandt andet spillede et par rigtig gode kampe mod Viborg i Conference League. Han er stærk, hurtig samt god på bolden. Han kommer ud af en god skole hos både FC Nordsjælland og Lyngby, og vi er meget tilfredse med, at han nu er NFC-spiller for resten af 2022.

Også hovedpersonen selv glæder sig over, at han nu kan kalde sig NFC-spiller resten af året.

– Jeg er rigtig glad for, at jeg nu kan kalde mig Nykøbing FC-spiller. Jeg kommer fra et ophold på Færøerne, hvor jeg fik en masse god spilletid, så det var vigtigt for mig at komme et godt sted hen, hvor jeg kan fortsætte min udvikling. Jeg ser Nykøbing FC som et ideelt sted for mig, siger Høholt, inden at han uddyber.

– Jeg har haft nogle gode snakke med Claus Jensen, og her er jeg blevet bekræftet i, at NFC står for en type fodbold, som jeg rigtig godt kan lide med offensiv og teknisk fodbold. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og til at bidrage, slutter han.

Thor Høholt har første træning med truppen i morgen, og han får trøjenummer fire.

Foto: fodboldbilleder.dk