Nykøbing FC og forsvarsspiller Marc Bredal har indgået en aftale, der løber året ud.
Har man besøgt Nykøbing FC’s træninger på det seneste, har man kunne se Marc Bredal være til prøvetræning.
Marc har gjort et så godt indtryk under sin prøvetræning, at Nykøbing FC og Marc Bredal har valgt at indgå en aftale, der løbet kalenderåret ud.
Formand Claus Jensen er glad for, at det lykkedes at lave en aftale med Marc Bredal.
– Marc har trænet med os de seneste uger, og han har gjort et godt indtryk. Han er en ung midterforsvarer, som også kan også spille højre back, og vi glæder os til at få Marc ind i vores stærke træningsmiljø. Vi har været opmærksomme på, at få en spiller mere ind i den bagerste kæde, og det glæder mig, at vi nu tilføjer endnu en dygtig ung spiller til vores i forvejen stærke trup, siger Claus Jensen.
Marc Bredal har en fortid i Brønshøj, men nu er midterforsvareren altså klar til at tørne ud i blåt på Nykøbing F. Idrætspark.
Marc Bredal glæder sig over, at det lykkedes at lave en aftale Nykøbing FC, som han fik et godt indtryk af under prøvetræningen.
– Jeg er meget glad for at have skrevet under med Nykøbing FC. Klubben er helt sikkert det perfekte match for mig.
– Jeg fik et godt indtryk af klubben allerede fra første dag af, og det har i det hele taget været en gennemgående positiv oplevelse at være i klubben. Jeg har ledt efter et træningsmiljø, som det der er i Nykøbing FC, og man kan ikke sætte en finger på setuppet i klubben. Det var helt klart med til at gøre, at der ikke var nogen tvivl om, at jeg gerne ville skrive under for Nykøbing FC, fortæller Marc Bredal.
Marc Bredal og Nykøbing FC’s næste opgave er søndag, hvor Vejle venter på udebane.