Seneste nyt

Nykøbing FC kommer til Lolland: Ligakamp og pokalbrag spilles i Nakskov

af

Nykøbing FC’s 1.divisionskamp mod FC Roskilde d. 12. august og pokalkampen mod Lyngby BK d. 8. august spilles i Nakskov.  

Når Nykøbing FC møder FC Roskilde i Nordicbet Ligaen søndag d. 12. august Kl. 13.45 og Lyngby i pokalturneringen onsdag d. 8. august Kl. 18.00, bliver det foran vores mange lollandske fans.

Nykøbing FC afvikler nemlig kampene i Nakskov, og det er til stor glæde for Nykøbing FC og klubbens direktør, Axel Castenschiold.

– Det har længe været kendt, at banen i CM Arena ikke bliver klar før ultimo august, så vi har i stedet arbejdet hårdt på at kunne holde kampene på landsdelen. Det er utroligt glædeligt, at det nu er lykkes.

– Der skal lyde en stor tak til Lolland Kommune og FC Nakskov, der har været yderst samarbejdsvillige i denne proces – vi er meget begejstrede for at komme til Nakskov, og vi glæder os til at gøre kampene til festdage for både en masse lollikker , fodboldfans der er på ferie i regionen samt ikke mindst vores mange fans rundt omkring på Lolland-Falster, slutter Axel Castenschiold.

Vi glæder os til at se jer alle i Nakskov!