Seneste nyt

Nykøbing FC hylder Turpal Bisultanov på lørdag

af

I Nykøbing FC hylder vi de lokale helte, og på lørdag er det Brydeklubben Thors VM-sølvvinder Turpal Bisultanov, som bliver hyldet forud for kampen mod Vejle BK. 

Brydeklubben Thor er et nationalt kraftcenter inden for brydesporten, og vi er i Nykøbing FC utroligt stolte af at komme fra et sted, hvor så ambitiøse og dygtige mennesker kan drive en brydeklub på så højt et niveau. Det vidner om, at vi kan noget særligt på Sydhavsøerne.

I Brydeklubben Thor har de mange dygtige brydere, men i september udmærkede Turpal Bisultanov sig ved at komme hele vejen i VM-finalen, hvorfra han fik sig en flot sølvmedalje.

Derfor skal Turpal Bisultanov naturligvis have den store hyldest, som han fortjener, og det gør han på lørdag, hvor Nykøbing FC hjemme i Lollands Bank Park tager imod Vejle BK.

Brydeklubben Thor har allerede meldt deres ankomst for også at hylde Turpal, og du kan gøre det samme ved at købe billet på nfc.eventii.dk.

Køber du din billet før lørdag, sparer du 25,- kr. på voksenbilletter.

Foto: UWW