Nykøbing FC opretter Esport-hold med fokus på CounterStrike og inviterer samtidig til åbent hus d. 10. august.
Esport har gennem de seneste mange år været i en rivende udvikling, hvor både spil som CounterStrike og FIFA især har vundet indpas.
På Lolland-Falster er vi begunstigede med nogle af landets dygtigste spillere, og det har blandt andet resulteret i en flot andenplads til Guldborgsund Ungdomsskole ved Danmarksmesterskaberne.
Nykøbing FC griber nu potentialet og opretter et decideret esportshold, hvor der først og fremmest vil være fokus på spillet CounterStrike. Her er der plads til alle, da holdet deles op i ’aktive’ og ’sociale’, så man kan spille uanset om man gør det for sjov eller vil have fokus på konkurrence.
Det er desuden NFC Esports håb om der med tiden kan oprettes hold inden for flere spil – herunder FIFA.
Planen, udvalget og de foreløbige rammer for projektet er allerede på plads, og bliver præsenteret på Thorsensvej 11 i Nykøbing F den 10. august, hvor interesserede nu inviteres til åbent hus for at høre om projektet, om eSport generelt og for at prøve færdigheder med spillet CounterStrike.
Åbent hus 10. august, Thorsensvej 11 i Nykøbing Falster.
13:00 – 13:30: Dørene åbnes
13:30 – 14:00: Formand byder velkommen og NFC Esport præsenteres
14:00 – 14:30: Åbent for at prøve spillene og maskinerne
14:30 – 15:30: CounterStrike-turnering med overraskelse & FIFA mod Nykøbing FC-spiller, Mikkel Dahl.
15:30 – 16:00: Tak for i dag.