Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Nykøbing FC og Mads Kaalund forlænger samarbejdet.
Mads Kaalund har over de seneste to sæsoner imponeret med sin professionalisme, teknik og sult efter at præstere for Nykøbing FC.
Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan fortælle, at Nykøbing FC og Mads Kaalund er blevet enige om at forlænge samarbejdet.
Sportsdirektør Claus Jensen udtaler;
– Mads viste i særdeleshed mod slutningen af sidste sæson sit meget høje niveau. Han er en fantastisk fodboldspiller med store ambitioner og ikke mindst et meget højt teknisk niveau. Vi nyder at have Mads i NFC, så vi er også meget glade for at have forlænget samarbejdet.
– Det er tydeligt for alle, der ser Mads til daglig, at han er vokset som fodboldspiller siden sin ankomst til Nykøbing FC. Vi tror meget på, at han kan løfte sig yderligere til gavn for både holdet og Mads’ egen udvikling, siger Claus Jensen.
Nykøbing FC og Mads Kaalund er blevet enige om en et-årig kontrakt.