
Det sluttede i Oddset Pokalens 3. runde for Bjørnene fra Nykøbing FC, da AGF i anden halvleg endelig fik udbytte af deres massive pres, og scorede sejrsmålet efter 63 minutters spil.

Helt og aldeles ufortjent var det ikke, da det var aarhusianerne der havde klart overvægt i spillet. De var hurtigere i speed, boldomgang og præcision i afleveringerne, men hjemmeholdet kæmpede og forsvarede sig det bedste Manager Claus Jensen havde lært dem, og stod imod hele første halvleg og indtil godt og vel en times spil. Flere havde sikkert fået den tanke, om ikke det skulle lykkes hjemmeholdet at score et mål eller i det mindste spille 0-0.
Efter 63 minutter lykkedes det kun ellers storspillende Tobias Brogaard, sponsoreret af East Logistic, at halvklare et forsøg fra Patrick Mortensen og riposten faldt uheldigvis ned for fødderne af nysindskiftede Felix Bejimo, der med en meter fra målstregen havde svært ved at brænde.
Bagud 0-1 er man nødt til at komme frem over banen. Hjemmeholdet fik erobret nogle meter, og det lykkedes også at tilspille sig nogle hjørnespark, men det kastede desværre ikke en udligning af sig, så ”de hviiiie” fra AGF kunne tage avancementet med sig hjem til Aarhus.
Tillykke med det og held og lykke til AGF videre i Oddset Pokalen.
Bjørnene gav dog god modstand og havde stor ære af kampen. Kampens spiller var klart Thor Høholt, som var en dominerende figur gennem hele kampen, og tacklede og headede så det var en fryd. Thor Høholt er sponseret af KL Køletenik.
Næste opgave for Nykøbing FC er allerede på søndag kl. 15.00, hvor Fremad Amager står på den anden side af kridtstregen på Lolland Banks Park.

Nykøbing FC – AGF 0-1 (0-0)
62. 0-1 Felix Bejimo
Nykøbing FC’s opstilling:
Tobias Brogaard
Oliver Angus
Kasper Jensen
Elias Gärtig
Thor Høholt
Victor Christiansson (89. Oskar Gärtig)
Jonathan Pank Iversen (74. Willads Delvin)
Lucas Nyman
Ole Jakobsen (89. Simon Madsen)
Adam Vendelbo
Emeka Nnamani (61. Andreas Bredahl)
Tilskuere 1.939
Forsidefoto er også knipset af BetaMy Foto & Droneservice.