Seneste nyt

Nykøbing FC deltager i Belt Cup 2018

af

Nykøbing FC deltager fra. 21.-22. juli i en turnering i Lübeck, der har til formål at udbygge og styrke det dansk-tyske samarbejde henover Femern Bælt.

Fra d. 21.-22. juli afholdes den første Belt Cup, når det tyske regionalliga-mandskab VfB Lübeck lægger græs til seksholdsturneringen.

Nykøbing FC er en af deltagerne i turneringen, der udover værterne ligeledes rummer HB Køge, FC Anker Wismare, Eutin 08 og et udvalgt hold af Allstars fra Lolland-Falster.

Turneringen er den første af sin slags, og i 2019 rykker den til Lolland-Falster, hvor den forventes at blive udbygget til også at omfatte kvinde- og ungdomshold.

Holdene er delt ind i to puljer, hvor holdenes mødes indbyrdes i kampe a 45 minutters varighed. Disse kampe blev blive spillet d. 21. juli.

Finaledagen er d. 22. juli, hvor gruppevinderne mødes om den samlede sejr, toerne mødes i en kamp om tredjepladsen og treerne mødes i en kamp om femtepladsen. Alle disse kampe bliver af to gange 45 minutters varighed.

Gruppe A:

VfB Lübeck

HB Køge

FC Anker Wismar

Gruppe B:

Nykøbing FC

Eutin 08

Allstar-hold fra Lolland-Falster

Belt Cup 2018 spilles på Stadion Lohmühle i Lübeck. Der er plads til 17.000 tilskuere.