Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Aage Maagensen, der er ny Pro Partner i Nykøbing FC.

Netværket i Nykøbing FC fortsætter med at have vokseværk, og vi er generelt utroligt glade for den store og stadigt stigende interesse, der er for at blive partner og dermed være en del af netværket.

Seneste skud på stammen er Aage Maagensen, som er ny Pro Partner i Nykøbing FC.

Statsautoriseret revisor og direktør i Aage Maagensen, Thomas Henckel, glæder sig over nu at være partner i Nykøbing FC.

– Vi er rigtig glade for at blive en del af netværket i Nykøbing FC. Vi har hørt meget positivt om det stærkt spirende fællesskab, hvor nærhed og lokalt engagement er i centrum – værdier, vi i høj grad kan identificere os med. Vi glæder os til at bidrage aktivt og til at skabe meningsfulde og værdiskabende relationer med de øvrige partnere, siger Thomas Henckel.

Om Aage Maagensen

Aage Maagensen er et regionalt revisionsfirma med en historie, der rækker over mere end 100 år, og som har kontorer tre steder: Maribo, Nakskov og Nykøbing Falster. Navnet har været synonymt med solid rådgivning inden for økonomi, skat, budgetter, generationsskifte, drift af virksomheder og landbrug.

Som medlem af det landsdækkende netværk Kreston Danmark er Aage Maagensen kendt for sit arbejde med revision, regnskabsudarbejdelse, skat, budgettering, generationsskifte, rekonstruktion, boopgørelser, EDB-rådgivning, finansiering, økonomisk rådgivning og låneassistance blandt meget andet. Deres kundesegment spænder bredt fra selskaber og personlige virksomheder til fonde, foreninger og aktører inden for produktion, handel, håndværk, transport, service, landbrug, varmeforsyning, boligselskaber og skoler.

Du kan læse mere om Aage Maagensen her.

Stort velkommen i netværket til Aage Maagensen!

#SuccesSkabesSammen