Der er netop trukket lod til 1/8-finalerne i Sydbank Pokalen, hvor NFC skal op mod Superliga-mandskabet, OB. Kampen spilles i CM Arena.
Efter gårsdagens flotte 1-0-sejr hjemme i CM Arena over 1. divisionsholdet Esbjerg fB, var det for kort tid siden blevet tid til lodtrækning til 1/8-finalerne.
Nykøbing FC var et af de få tilbageværende 2. divisionshold i bowlen, hvor de største danske klubber alle var med.
Nykøbing FC kom op af bowlen med OB, og da Nykøbing er det lavest rangerede hold af de to, vil kampen blive spillet i CM Arena.
Runden er programsat til 15.-17. december.
Hold øje med nykobingfc.com, hvor vi melder ud, hvornår billetter til opgøret bliver sat til salg.