Seneste nyt

Nykøbing FC åbner 19/20-sæsonen i CM Arena

af

Nykøbing FC åbner den kommende sæson hjemme mod HB Køge. Sæsonen byder derudover på to spændende lokalopgør mod Næstved hjemme i CM Arena. 

Det begynder så småt at dufte af NordicBet Liga-fodbold igen, og nu er programmet efterhånden ved at være på plads.

Nykøbing FC åbner sæsonen hjemme i CM Arena, når HB Køge gæster Lolland-Falster inden, at turen går til Superliga-nedrykkede Vejle i 2. runde. Herefter tager vi hjemme imod Hvidovre.

Vi kan derudover glæde os over, at vi to gange i den kommende sæson får besøg af lokalrivalerne fra Næstved, hvorfor CM Arena på ny kan danne en festlige ramme om disse opgør.

Du kan se hele programmet her, men der tages fortsat højde for ændringer.