Seneste nyt

Nederlag til FC Nordsjælland i tempofyldt træningskamp

af

Mandag eftermiddag blev det til et 3-1-nederlag i en god og tempofyldt træningskamp mod FC Nordsjælland.

Right to Dream Park dannede mandag rammen om årets fjerde træningskamp for Nykøbing FC og selvom kampen bød på et 3-1-nederlag, var det en god træningskamp med minutter i benene til alle kampklare spillere.

Kampen startede i højt tempo mod et energisk og ungt FCN-mandskab, der kom med otte talentfulde spillere fra A-truppen. Begge hold ville meget offensivt og begge hold forsøgte ligeledes at presse hinanden højt på banen. Chancerne udeblev dog det første kvarter.

Hjemmeholdet tegnede sig for den første store chance, da amerikanske Jonathan Amon blev spillet fri tæt under mål, men heldigvis sparkede langt over Jannich Storchs mål.

Kampen forløb meget lige, og begge hold havde optræk til store chancer. Efter en halv time kom bolden også i FC Nordsjællands mål, da Mathias Gehrt fik bolden i nettet efter et par gode kombinationer omkring værternes felt. Desværre vinkede dommeren for offside i situationen.

Kort efter blafrede nettet så igen – desværre for NFC i den forkerte ende. Hjemmeholdet blev tilkendt et frispark på kanten af NFC-feltet og Martin Frese sparkede det flot i nettet uden chance for målmanden.

Føringsmålet fik Nykøbing FC længere frem på banen og minuttet efter scoringen var Nykøbing FC tæt på en hurtig udligningen efter godt forarbejde af Mathias Gehrt.

Scoringen kom dog kort før pausen, da Gehrt blev spillet fri i højresiden og efterfølgende flot fandt Søren Christensen, der havde sneget sig med i feltet og sikkert scorede i det lange hjørne.

Dermed gik holdene til pause med 1-1 på måltavlen.

Nykøbing FC skiftede fire mand i pausen og en af dem, der kom på banen var Joachim Wagner, der med det samme markerede sig.

Wagner modtog en bold i dybden i højresiden, hvorefter han afsluttede mod det lange hjørne. Hjemmeholdets målmand hev dog en flot redning ud af ærmet.

Kampen fortsatte i en højt tempo, men det var FC Nordsjælland, som kom til de største chancer. Sebastian Olsen hev et par flotte redninger frem inden, at han dog måtte strække våben til et knaldhårdt spark fra kort afstand.

Kampen bølgede herefter frem og tilbage uden, at nogen fik sat sig på opgøret. Det blev dog også 3-1, da Nordsjælland-spilleren Maxwell opsnappede en løs bold i feltet og fra sin position fra kanten af det lille felt kunne sparke bolden i nettet til 3-1.

Kort før slutfløjt fik indskiftede Simon Schultz sendt et kvalificeret forsøg afsted fra distancen, men bolden fløj snært forbi sammenføjningen.

Det blev derfor ikke til flere mål i en kamp, hvor der igen var spilletid til alle kampklare spillere og nyerhvervelsen fik uofficiel debut i de første 45 minutter.

Nykøbing FC – FC Nordsjælland

Træningskamp.

4. Februar, 13:30.

Nykøbing FC (4-3-3) Jannich Storch (45. Sebastian Olsen), Chris Thorsheim (45. Kasper Jensen), Mathias Tauber (60. Jeppe Arnesen), Gustav Kjeldsen, Lars Pleidrup (60. Simon Schultz), Jordan Wilson, Mathias Thrane (45. Mads Kaalund), Søren Christensen (60. Nicolai Dohn), Mathias Gehrt, Magnus Warming (60. Martin Svensson), Prøvespiller (45. Joachim Wagner).