Fredag d. 23. november er der dømt Black Friday i Nykøbing Falster-by. Mød Nykøbing FC ude foran Sportmaster, få en børnefribillet og vind en flot præmie.
Julen nærmer sig med hastige skridt, og det betyder også Black Friday.
Fredag d. 23. november er der således gode tilbud i diverse butikker, og i den forbindelse kan man fra 15:30 møde Nykøbing FC ude foran Sportmaster i Nykøbing Falster.
Er man hurtig kan man få en børnefribillet til søndagens topkamp mod Viborg FF klokken 13:45, og der vil ligeledes være en konkurrence med en præmie fra Sportmaster. Derudover kan du møde vores maskot Alli, som står klar med pebernødder til alle.
Vi ses på fredag!