Seneste nyt

Mikkel Juhl solgt til Lyngby BK

af

Mikkel Juhl har gennemgået en fantastisk udvikling i NFC, og han tager nu springet til Superligaen og Lyngby BK.

Endnu en ung spiller har udviklet sig fantastisk, og det er derfor med stor stolthed, at vi kan offentliggøre, at Mikkel Juhl er solgt til Lyngby BK.

Mikkel Juhl kom til Nykøbing FC for tre år siden.

Den unge Præstø-dreng har dog gennem hårdt og målrettet arbejdet dog udviklet sig fantastisk, hvorfor han nu er klar til at flyve fra reden og prøve sig selv af i Superligaen og Lyngby BK.

Manager Claus Jensen er stolt af Mikkels udvikling og glæder sig over, at NFC igen er lykkedes med at videreudvikle et ungt talent.

– Mikkel kom til Nykøbing FC som en helt uprøvet spiller på seniorniveau, og han har taget de op- og nedture, der følger med, man som ungt talent møder i sin udvikling. Han har et fantastisk mindset og en determinering, der gør, at han naturligvis kan gøre sig gældende i Superligaen. Mikkel fortjener i den grad at komme ud og prøve sig af på højeste nationale hylde, og jeg er rigtig glad og stolt på hans vegne, siger Claus Jensen, inden at han glæder sig over NFC’s evne til at udvikle de unge talenter.

– Det er alfa og omega for os at være enormt dygtige på talentudvikling, og forløbet med Mikkel viser, at vi er rigtig dygtige ift. at være et sted, hvor både lokale og udefrakommende talenter kan udvikle sig og nå deres potentiale. Jeg glæder mig over, at vi har været med til at forløse Mikkels talent, og jeg vil ønske ham alt mulig held og lykke i Lyngby.

Vi ønsker Mikkel Juhl alt det bedste i Lyngby BK. Du vil altid være velkommen i Nykøbing FC.