Kom i Lollands Bank Park og vær med til at hylde Mathias Kristensen, som i sidste weekend spillede sin kamp nummer 100 for Nykøbing FC.
Få spillere har haft en så stor direkte indflydelse på Nykøbing FC’s resultater, som det har været tilfældet med Mathias Kristensen i de seneste tre år.
Sidste weekend spillede ’MK’ sin kamp nummer 100 for Nykøbing FC, og han fejrede sit jubilæum med sit mål nummer henholdsvis 52 og 53.
Før morgendagens kamp mod Hvidovre hyldes Mathias Kristensen derfor, og vi håber på mange på lægterne, så den store fynbo kan få den hyldest, som han uden tvivl fortjener.
Køb din billet til kampen på nfc.eventii.dk.