Seneste nyt

Mathias Gehrt skifter til Hvidovre

af

Efter fem år i Nykøbing FC trøjen skifter Mathias Gehrt nu til Hvidovre. Det er ikke helt uden vemod, at vores nummer 10 siger farvel:

– Jeg har virkelig nydt min tid i NFC og fra første dag blev jeg modtaget med åbne arme fra alle i og omkring klubben. Min kæreste og jeg har ikke mødt andet end venlige og imødekommende mennesker og jeg kan varmt anbefale andre turen sydpå.

Endvidere siger Mathias Gehrt;
– Træningsmiljøet har været enestående og jeg har virkelig udviklet mig, som menneske såvel som fodboldspiller. Selvom der også har været nedture, har vi sammen fejret mange triumfer i både turneringen, men også i Pokalen, og de minder vil jeg altid tænke tilbage på med stor glæde. Jeg ser frem til min nye udfordring, men vil fortsat følge NFC tæt og også komme forbi stadion, når jeg har mulighed for det.

Slutteligt siger Gehrt;

-Jeg vil slutte af med at takke alle i og omkring Nykøbing FC for fem fantastiske år med håbet om, at klubben vil fortsætte den gode udvikling, som jeg har været vidne til alle årene.

Tak fra Claus Jensen
Mathias Gehrt har også sat sig sine spor hos Manager Claus Jensen;

Mathias Gehrt som vi kender ham med fuld fart mod mål, med bolden klistret til fødderne.

– Både på og udenfor banen har Mathias sat store aftryk i de fem år han har været i klubben. En fantastisk person og leder og en fremragende fodboldsspiller. Fra første dag i klubben mødte han op med en lyst til hele tiden at blive dygtigere, men også en lyst til at lære fra sig til vores mange talentfulde unge spillere og give noget tilbage, som er en grundlæggende del af at være NFC’ er.
Jeg glæder mig meget på Mathias vegne, at han nu får mulighed for igen, at vise sig frem på højeste niveau i Danmark som hans talent berettiger til, og er stolt over, at vi i Nykøbing FC har været medvirkende til at dette nu sker.
Mathias og hans familie vil altid være velkomne i NFC.

Mathias Gehrt nåede præcis 150 kampe og scorede 21 mål i de år han var i klubben.