Seneste nyt

Matchvinder Dahl: Dejligt at få scoret igen

af

Mikkel Dahl afgjorde dagens udekamp mod FC Fredericia med sin scoring til 2-1 kort før tid. Angriberen glæder sig over atter at komme på tavlen og de tre point.

Nykøbing FC fik søndag eftermiddag hul på målbylden, da det blev til en flot 2-1-udesejr over FC Fredericia.

Mathias Gehrt stod for den første scoring og 10 minutter før tid var sidste sæsons topscorer Mikkel Dahl på pletten med en kampafgørende scoring.

Sejren glæder angriberen, der har været irriteret over de manglende mål.

– Det var en rigtig dejlig sejr, og der var jo gået noget tid siden den seneste af slagsen. Sejren har ligget lige om hjørnet længe, men det var fantastisk at den nu endelig kom i dag.

– Vi har følt, at vi har spillet fint på det seneste, men før i dag, havde vi scoret alt for få mål. De kom i dag, og nu handler det om, at vi skal bygge videre på det – så skal sejrene nok komme.

– Jeg har været lidt frustreret over de manglende mål, men det var super dejligt at få scoret igen og endda blive matchvinder. Nu satser jeg på, at målene kommer regelmæssigt, slutter Dahl.

Næste Nykøbing FC-kamp er allerede på onsdag, når vi gæster HIK i Sydbank Pokalen.