Seneste nyt

Maribo BK er ny samarbejdsklub

af

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Maribo BK som ny samarbejdsklub i Nykøbing FC.

Maribo BK og Nykøbing FC har indgået et formaliseret samarbejde, der skal sikre den fortsatte udvikling af landsdelens mange store talenter.

Nykøbing FC og Maribo BK har i de senere år haft et rigtig godt samarbejde omkring ATK+ og udviklingscentret, og det er med afsæt i dette, at det nu er blevet til et formaliseret samarbejde.

Maribo BK har længe været en god medspiller omkring ATK+ og vores udviklingscenter, og vi har løbende haft en rigtig god dialog til glæde for begge parter. Det lå lige til højrebenet at formalisere vores i forvejen gode og etablerede samarbejde, så det er naturligvis glædeligt, at det nu er kommet i stand. Vi glæder os til fremtiden med Maribo ombord som en vigtig medspiller, siger talentchef Frederik Scheuermann.

Også i Maribo er der glæde over den nye samarbejdsaftale.

– Vi er rigtig glade for samarbejdet med Nykøbing FC, og vi synes, at det var et helt naturligt skridt officielt at blive samarbejdsklubber. For os er det vigtigt, at vores unge og ekstra talentfulde spillere har en god mulighed for at komme ud og teste deres talent af, og at det sker i et miljø, som vi kan stå inde for. Den pakke har Nykøbing FC, så vi er rigtig glade for, at vi nu rent formelt er samarbejdsklubber, siger Brian Lohse Hansen.

Velkommen i NFC-familien til Maribo BK.