Dagens NordicBet liga kamp imod FC Fredericia blev lidt af en rutsjebane tur. Første halvleg som var meget lige, men anden halvleg startede med total NFC dominans, og med to super scoringer af Wagner, lignede det en sikker hjemmesejr, desværre udlignede FC Fredericia til slutresultatet 2-2 med 10 min. igen.
Ejendomsmæglerfirmaet John Ole Hansen, ved Lasse Øster Dalsgaard kårede meget fortjent Linus Olsson til Man of the Match. Han var gennem hele kampen sikker i sin boldomgang og chanceskabende.