40-årige Lars Pleidrup løber stik mod al logik og dåbsattest stadig solen sort, når Nykøbing FC spiller. Videnskaben har nu gjort krav på hans krop, så mysteriet om Pleidrup kan blive nærstuderet, når han på et tidspunkt stopper karrieren.
I Nykøbing FC render et unikum rundt i form af 40-årige Lars Pleidrup.
Lars render nemlig ikke blot lidt rundt, han løber stadig solen sort til både træning og i kamp. Rygterne vil endda vide, at Lars Pleidrup i vinterpausen løb om kap med hjortene i Lolland-Falsters skove – bare for at holde sig lidt i gang.
Mange har med stor undren betragtet NordicBet Ligaens ’grand old man’, og hans imponerende fysiske formåen hans alder til trods.
Efter længere tid ønske er det derfor glædeligt for os alle, at det er lykkedes for et norsk universitet at overtale Lars til at lade dem studere hans fysik, når han en dag lægger støvlerne på hylden.
Det norske universitet udtaler i en pressemeddelelse;
– På menneskelighedens vegne er vi enormt glade for, at Lars er gået med til den her aftale. Vi mener, at vi med vores metoder kan komme nærmere at knække koden om evig ungdom, hvilket ville være banebrydende, udtaler den norske fysiolog, Larser G. Ammel.
Den norske fysiolog vil dog først få adgang til diverse tests når Lars Pleidrup en dag indstiller karrieren, hvorfor Larser. G. Ammel da også udmærket er klar over, at han skal være meget tålmodig.
– Vi glæder os helt vildt til at kunne komme i gang, men vi er klar over, at det kan have lange udsigter. Vi forventer ikke, at Lars stopper karrieren lige foreløbigt – det er der i hvert fald intet, der tyder på med hans stadigt store præstationer, slutter han.
Selv er Lars Pleidrup vanligt mere afmålt i sin begejstring.
– Jeg er rigtig glad for at kunne hjælpe, udtaler Legende-Lars.
Næste opgave for Lars Pleidrup og resten af Nykøbing FC-truppen er i morgen, hvor Lyngby BK venter på udebane.
Næste hjemmekamp er mod FC Helsingør, og den kamp kan du købe din billet til på nfc.eventii.dk.