Vores stærke kvindehold fortsætter den flotte sæsonstart, og søndag eftermiddag blev det til en flot 3-4-sejr på udebane mod Rødovre, der også ligger godt til i toppen af rækken.
Forud for søndagens udekamp mod Rødovre, havde Nykøbing FC blot tabt en enkelt kamp i indeværende sæson. Det samme havde Rødovre, hvorfor der var dømt topkamp i Kvindeserie Øst.
Rødovre kom godt fra land i kampen, og allerede efter 14 minutter fik hjemmeholdet Laura Kempf bragt Rødovre i front med 1-0.
Målet slog dog ikke de stærke NFC-kvinder ud, og der blev svaret stærkt igen. Efter 32 minutter udlignede Laura Pedersen på oplæg fra Simone Lise, og få minutter senere kunne Freja Jensen så bringe NFC’erne i front med 1-2 efter oplæg af Sille Aarestrup Rasmussen.
Dermed kunne De Mørkeblå gå til pause med en flot 1-2-føring.
Armene havde dog god grund til at blive over hovedet, da Freja Jensen fem minutter inde i anden halvleg konverterede et straffespark til 1-3.
Dermed lignede det en flot og rimelig sikker NFC-sejr, men efter 78 minutter fik hjemmeholdet alligevel bragt spændingen tilbage i kampen, da Katarina Larsen fik gjort det til 2-3.
Tre minutter senere øgede Sille Aarestrup Rasmussen dog igen føringen til 2-4, men igen varede glæden kort, da Rødovre igen fik scoret og bragt spændingen tilbage lige til det sidste.
NFC-kvinderne holdt dog stand og sikrede dermed en fantastisk 3-4-sejr!
Sejren bringer NFC op på 15 point og en foreløbigt 2. pladsen – a’ point med FC Damsø, der dog har en kamp mere i hånden.
Næste opgave for kvinderne er endnu en udekamp – denne gang mod B. 1973 Herlev, der ligger sidst i rækken.
#SuccesSkabesSammen
Foto: BetaMy