Seneste nyt

Klar til pokalbrag: Revanche for 1983!

af

I 1983 tabte vores ene moderklub, B1901, pokalfinalen mod OB. I dag skal der tages revanche.

Ikke bare én, men to gange, har vores ene moderklub, B1901, været i landspokalfinalen. Begge gange er det dog desværre blevet til et nederlag.

Første nederlag var i 1973 til Randers Freja, men 10 år senere var det OB, der via en 3-0-sejr sendte B1901 hjem til Lolland-Falster uden pokalen.

Finalen i 1983

I 1973 havde B. 1901 kvalificeret sig til landspokalfinalen, men tabt til Randers Freja. 10 år senere gik turen igen til Idrætsparken. Denne gang efter at have slået OKS, Brøndby IF, Næstved og Viborg på vejen mod finalen.

7.700 mennesker havde fundet vej til landspokalfinalen i Idrætsparken, hvor OB ventede B. 1901. En stor del af tilskuerne havde taget turen fra Lolland-Falster

B. 1901-Træner Torben Storm havde valgt følgende 11 udvalgte til opgøret; Henrik Rasmussen, Søren Jørgensen, Jøhnny Bøgvad, Kim Paalsen, Per Schmidt, Boye Larsen, Steen Rasmussen, Bo Romme Nielsen, Mogens Kjeldsen, Per Jensen, Finn Jørgensen, Finn Petersen. På bænken var Finn Petersen og Jan Sørensen.

OB stillede op med flere velkendte navne. Herunder Lars Høgh, Jan Bramsen og Keld Bordinggaard. På trænerbænken sad ingen ringere end den senere landstræner, Richard Møller Nielsen.

OB var i 1982 blevet danske mestre, og de dominerede da også kampen mod B. 1901. Efter tre minutter havde Per Jensen en kæmpe chance for at bringe underdoggen fra B. 1901 foran, men missede desværre foran Lars Høghs mål. Derefter stod der OB på det meste, og efter mål af Frank Petersen, Morten Donnerup og Keld Bordinggaard kunne favoritterne fra Fyn notere en 3-0-sejr.

Fighterpokalen gik til OB’s Morten Donnerup, der blandt andet havde scoret et brag af et langskudsmål fra 30 meter til 2-0.

Efter kampen var B. 1901-træner Torben Storm helt afklaret med, at det var blevet til et nederlag:

– Vi burde havde scoret i starten, men all-right, OB var klart bedst, udtalte Storm kort efter kampen til Folketidende.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da hele Lolland-Falster tog til Parken i København til pokalfinalen mod OB.

Foto: Anders Knudsen, Folketidende.

Revanche for 1983!

I dag går det så igen løs mellem Nykøbing FC og OB, når vi kl. 16:30 mødes i Sydbanks Pokalens 1/8-finale i CM Arena.

Det er tid til revanche for hele Lolland-Falsters hold!

Der er for længst udsolgt til opgøret, men du kan se kampen på Viaplay, der sender kampen live.