Seneste nyt

Kasper Jensen: Jeg har et specielt forhold til Nykøbing FC

af

Kasper Jensen har netop forlænget sin kontrakt med Nykøbing FC, og det glæder forsvarsspilleren, der har fået klubben ind under huden.

Efter 139 kampe i Nykøbing FC-trøjen er Kasper Jensen heldigvis endnu ikke færdig med at repræsentere hele Lolland-Falsters hold.

Forsvarsspilleren forlængede tidligere på dagen sin kontrakt, så den nu løber hele 2019, og det glæder Kasper Jensen, der har fået Nykøbing FC ind under huden.

– Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes os at nå til enighed om en ny kontrakt. Nykøbing FC er en fantastisk klub, og jeg ser den som min klub selvom, at jeg ikke har været ungdomsspiller her. Det er her, jeg har brugt langt det meste af min seniortid, så jeg er rigtig glad for, at jeg også er her i 2019.

– Jeg har et meget specielt forhold til Nykøbing FC. Jeg har spillet her i fire og et halvt år, så det er klart, at man får et specielt forhold til folk i og omkring klubben, siger en glad Kasper Jensen.

Kasper Jensen har været med hele vejen fra 2. division, hvor han selv scorede det afgørende mål, der sikrede oprykningen.

Siden da er der sket meget i klubben, og den alsidige forsvarsspiller nyder at være en del af rejsen.

– Der har været rigtig mange højdepunkter i min tid i klubben. Vi rykkede op et år tidligere end beregnet, og nu ligger vi i den sjove ende af 1. division, hvor vi selv kan afgøre vores skæbne til foråret. Det er virkelig fedt at være en del af.

– Det er blevet meget mere professionelt igennem min tid i klubben. Rammerne bliver konstant forbedret for os spillere, så vi har de bedst mulige forudsætninger for at præstere. Nu går vi et rigtig spændende halvår i møde, hvor vi selv kan afgøre, om vi skal op i Superligaen eller ej. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage på træningsbanen og til et fantastisk 2019, slutter han.

Fakta om Kasper Jensen:

Født: 21. oktober 1994

Tidligere klubber: Brønshøj, Hvidovre.

NFC-statistik: 139 kampe/14 mål.