Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at Kamper + Andersen har forlænget deres partnerskab i Nykøbing FC og fortsætter dermed som bronzepartner.

Endnu en gang viser Kamper + Andersen deres store opbakning til Nykøbing FC, da de har valgt at forlænge deres partnerskab og fortsætte som bronzepartner.

Partner i Kamper + Andersen, Martin Andersen, udtaler

– Vi er glade for at kunne bakke op omkring NFC og deres store arbejde med unge talenter fra egne rækker. Klubben giver vores unge og lokale drenge en mulighed for at drømme stort og blive den bedste udgave af sig selv, og det synes vi er enormt prisværdigt. Derudover glæder vi os over fortsat at være en del af det stærke erhvervsnetværk, fortæller Martin Andersen.

Kamper + Andersen er eksperter i regnskab og revision. Med mange års erfaring og stærke kompetencer sikrer de, at virksomheder står bedst muligt rustet – både når det handler om udvikling, effektivisering og det nødvendige økonomiske overblik. Derfor er de den oplagte samarbejdspartner for enhver virksomhed, der ønsker sikkerhed og klarhed i økonomien.

Du kan læse mere om Kamper + Andersen på www.kamperandersen.dk, og vi kan kun give vores varmeste anbefaling.

På billedet ses partnere i Kamper + Andersen, Martin Andersen, Peter Kamper og Martin Steen Schrøder Siersen.

#SuccesSkabesSammen