
Påsken er så småt over os, og det betyder kæmpe påsketema mandag eftermiddag i Lollands Bank Park, hvor vi tager imod BK Frem kl. 14:00.
Når Nykøbing FC mandag kl. 14:00 tager imod BK Frem, er det ikke kun kampdag – det er også 2. påskedag.
Det betyder naturligvis, at der er stort påsketema i Lollands Bank Park, hvor der for børn og barnlige sjæle vil være rig mulighed for at blive underholdt både før, under og efter kampen.
Æggejagt på hele stadion
Allerede når portene til Lollands Bank Park åbner kl. 13:00, vil der være mulighed for at komme godt i gang med påskehyggen.
Ved indgangen kan man nemlig få udleveret et ’skattekort’ til en æggejagt, hvor man skal finde fem poster rundt omkring i Lollands Bank Park og til sidst stave til det hemmelige ord, der dannes ud fra posterne. Boderne i Lollands Bank Park er klar med en lille præmie, hvis man kommer og indlevere sit skattekort.
Æggejagten præsenteres af Skanlux, der ligeledes af kamppartner til mandagens opgør mod BK Frem.
Ekstra stor Family Funzone
Igen på mandag er Family Fun Park Marielyst klar i Lollands Bank Park, men mandag eftermiddag bliver det i en udvidet udgave med flere hoppeborger og sjove aktiviteter.
Vores Family Funzone åbner som sædvanligt en time før kampstart, når også portene til Lollands Bank Park åbnes.
Vi glæder os til at se en masse glade børn i alle aldre.
Besøg fra påskeharen
Ingen påske uden besøg fra påskeharen, og den indfinder sig naturligvis også i Lollands Bank Park mandag eftermiddag. Påskeharen er venligst udlånt af Vores Nykøbing.
Find påskeharen ved indgangen og få et stykke slik inden, at den hopper videre fra Lollands Bank Park.
Køb billetter til mandagens kamp her.